Du kender med garanti allerede til problemet med, at du har været i byen og er vågnet op dagen efter, blot for at se, at størstedelen af dit tøj har fået pletter af makeup. Det er ikke just den bedste følelse at vågne op til, så derfor får du i denne artikel en række god råd til, hvordan du kan fjerne makeup fra dit tøj – og endda på meget enkel og effektiv vis.
Derfor er der bestemt heller ikke nogen grund til at gå i panik og tro, at dit tøj er blevet ødelagt for altid. Der er nemlig gode råd at løse, så du kan få fjernet det makeup, der har lavet pletter på dit tøj. Det er stort set ligegyldigt, hvad der er tale om for noget makeup, for hvad end der er tale om mascara, pudder, læbestift, foundation eller selvbruner, så er der mulighed for at fjerne det. Læs blot med nedenfor og find ud af, hvordan du kan fjerne makeup-pletter fra dit tøj.
Sådan fjernes pudder fra tøjet
Det første, du skal gøre er, at finde en række produkter. Du skal bruge opvaskemiddel, en plastikpose og husholdningssprit. Når du har fundet disse produkter frem, så skal du tage det stykke tøj frem, der er kommet makeup på og derefter skal du påføre opvaskemiddel på den respektive plet. Næste skridt er, at lægge tøjet ned i en pose og binde en knude på. Du skal nemlig give tøjet mulighed for at trække i et lille døgn, hvorfor du skal lade det ligge i posen i cirka 24 timer.
Efter 24 timer åbner du for posen og taget det pågældende stykke tøj op af den. Som regel vil langt det meste af pletten allerede være væk som følge af det opvaskemiddel, du har brugt. Hvis det ikke er helt væk, så skal du forsøge dig med en lille mængde husholdningssprit ovenpå pletten. Næste skridt er blot at putte tøjet i vaskemaskine, hvor du blot vasker det som du plejer – det burde meget gerne hjælpe og den irriterende plet fradit pudder skulle meget gerne være væk.
Sådan fjernes mascara fra tøjet
I forbindelse med mascara, så er det essentielt, at du er klar over, hvorvidt der er tale om vandfast mascara eller det derimod er ikke-vandfast mascara, du har spildt på dit tøj. Årsagen til dette er, at der skal bruges to vidt forskellige fremgangsmåder til at fjerne pletten, så derfor er det noget, du skal vide eller finde ud af, inden du sætter i gang.
Vandfast: Hvis der er tale om vandfast mascara, så skal du først og fremmest tage en bomuldsklud (meget vigtigt, at det er en bomuldsklud) og duppe den med lidt rensebenzin. Dernæst skal du forsigtigt forsøge at fjerne pletten, hvorfor du blot skal putte det respektive stykke tøj i vaskemaskinen og vaske det, som du normalt ville gøre.
Ikke-vandfast: Er det derimod ikke-vandfast mascara, der er kommet på dit tøj, så skal du bruge en lidt anden fremgangsmåde. Det er stort set den samme fremgangsmåde som pudder, da du skal starte med at putte lidt opvaskemiddel på pletten, hvorefter du skal lægge tøjet i en plastikpose og binde en knude. 24 timer efter tages det op af posen, og hvis pletten ikke er væk, så skal det vaskes i vaskemaskinen, som du plejer.
Sådan fjernes selvbruner fra tøjet
Der skal ikke lægges skjul på, at det ikke er nogen nem opgave at få selvbruner af tøjet – faktisk er det noget af det sværeste makeup at få af tøjet, men det kan lade sig gøre. Det er dog vigtigt at understrege, at nedenstående forsøg på at fjerne pletten fra dit tøj kan ende med at blege dit tøj – derfor kræver det, at du er villig til at tage chancen for at redde dit tøj.
Det første du skal gøre er, at investere i en lille pletfjerner fra Vanish, som kan fås i en lille flaske og er beregnet til at fjerne diverse typer af pletter. Herefter putter du en lille smule af den pletfjerner henover den respektive plet og lader det arbejde sig ind i tekstilen. Som nævnt ovenfor, så kan det – desværre – ende med at blege dit tøj, men der er dog op til flere, der har haft god succes med at fjerne selvbruner med Vanish, hvorfor det bestemt er værd at prøve!
Sådan fjernes foundation fra tøjet
Hvis du har fået en eller flere pletter på dit tøj fra din foundation, så kan du glæde dig over, at det ikke er lige så vanskeligt at få af tøjet som selvbruner. Det nemmest er blot et forsøge sig med noget sulfur ovenpå selve pletten, men hvis det ikke hjælper, så kan du i stedet forsøge at bruge samme fremgangsmåde, som hvis du skulle fjerne pudder fra tøjet; at bruge noget vaskepulver direkte på pletten, lade det ligge i en pose i 24 timer og derefter vaske tøjet i vaskemaskinen.
Som allerede nævnt, så er det ikke synderligt vanskeligt at fjerne foundation fra dit tøj, så derfor kan du med garanti også sagtens få det fjerne uden at skulle tage stærk produkter i brug, for at fjerne det. Det er også ensbetydende med, at du ikke skal gå i panik, hvis du ved en fejltagelse får foundation på tøjet, hvad det er en sort sweatshirt eller en hvid skjort, der er tale om.
Sådan fjernes læbestift fra tøjet
Der skal ikke være nogen tvivl om, at det er ganske normalt at få læbestift på tøjet, da det f.eks. er meget nemt at få på krven. Derfor er det heldigvis heller ikke noget, der er synderligt svært at fjerne, men hvis du er kommet til at ramme din krave eller en anden del af din beklædning med noget læbestift, så skal du blot bruge nedenstående fremgangsmåde til at fjerne det igen.
Hvis det er en plet, der har været på tøjet i længere tid, så er det en god idé at gøre brug af noget rensebenzin ovenpå pletten, hvorefter du skal sørge for at gnide godt til, eftersom læbestift kan sidde rigtig godt fast i tøjet, uanset hvilken type af tekstil, der er tale om. Herefter skal du bare putte den i vaskemaskine og vaske det respektive stykke tøj, som du ville have gjort det under en helt almindelig vask.
Skriv et svar