Girlsy.dk

Alt til den moderne kvinde

  • Forside
  • Hårpleje
  • Hudpleje
  • Makeup
  • Om Girlsy
    • Kontakt os
    • Cookie- og privatlivspolitik
Hjem » Lad din personlige stil komme til udtryk i din bolig

19. november 2017 by Girlsy - Ekspertblogger Skriv kommentar

Lad din personlige stil komme til udtryk i din bolig

Lad din personlige stil komme til udtryk i din bolig

Giv din bolig et personligt præg, og føl dig ekstra godt tilpas i dit hjem. Er den tilpasset dig og din personlighed, og er ikke blot fyldt med møbler i forhold til de nyeste trends, giver det også en mere hjemlig følelse.

Ønsker du tips og tricks til hvordan du kan give din bolig et personligt præg, så læs med her.

Indret efter dine egne behov

Det er meget vigtigt, at din bolig er indrettet efter dine behov. Har du en masse møbler, som du ikke får brugt, ganske enkelt fordi de ikke passer til dine behov, medfører det, at man er mindre tilpas i sin egen bolig.

Samtidig får man ikke brugt sit inventar, hvorfor en investering i dette bliver mindre fordelagtig.

Din bolig skal være dét sted, hvor du kan slappe af, og hvor du til al tid kan føle dig tilpas. Indret derfor din bolig efter dine behov, og få det optimale ud af dit hjem.

En 3-personers veloursofa er meget pæn og passer til den nyeste trend, men får du den ikke brugt, fordi du har behov for en flyder-sofa, giver det ikke mening at anskaffe den.

Køb i stedet en sofa til hjørnet eller lignende, så du rigtig kan ligge og slappe af, imens du ser en god film. På denne måde er du også sikker på at bruge en masse tid i din stue, fordi den dækker dit behov – at kunne slappe af i sofaen.

Indret efter din egen stil

Det er muligt at gætte hvilken type du er, hvis man ser din bolig, dine møbler og de valg du har truffet i forbindelse med indretning.

Ønsker du at lade din personlige stil komme til udtryk, så fokusér på detaljerne. De store og primære møbler ligner nemlig størstedelen hinanden, men ved at præge din indretning med detaljer helt unikke til dig, kan du gøre din bolig mere personlig.

En god måde at gøre dette på, er eksempelvis ved at indrette dit hjem med ting, der associeres med specifikke minder. Det kan være souvenirer fra rejser, specielle gaver, nogle specifikke resultater du har opnået, som er vigtige for dig, samt billeder fra specifikke dage og oplevelser, som du sent vil glemme.

Men ikke blot ting du har fremme, men også ting i eksempelvis køkkenet kan udstråle din personlighed. Det kan være arveporcelænet fra din mormor, men kan også være nye ting, eksempelvis damaskduge, der viser hvilken stil du kan lide.

Uanset hvad du indretter med, er det blot vigtigt at huske ikke at glemme dig selv under processen, hvis du gerne vil have, at hele din bolig reflekterer hvem du er.

Inkorporér dine yndlingsfarver

Vil du gøre dit hjem lidt sjovere og hyggeligere, så leg med farverne. For at tilføje et personlig præg, kan du inkorporere dine yndlingsfarver i din indretning.

Her behøver det ikke kun være en væg, som du maler. Du kan eksempelvis male en kommode i en specifik farve, bryde op med resten af rummet og skabe opmærksomhed.

Du kan også male gulvet, for at tilføje en helt unik wow-effekt, også endda med en af dine helt egne yndlingsfarver.

Herudover kan du – som alternativ til maling – også benytte tapet. Her kan du med fordel lave et hyggehjørne, hvor væggen er tapetseret med tapet i din yndlingsfarver og et mønster, som du kan lide.

Foretrækker du hvide vægge, kan du også inkorporere dine yndlingsfarver ved at bruge farverige sofapuder, hænge håndklæder på badeværelset i sprudlende farver eller noget helt tredje.

Uanset hvordan du vælger at bruge farver, er det bare en god idé, at det er efter dine helt egne præferencer, så din personlighed kommer til udtryk i dit hjem.

Skrevet i: Diverse

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

  • Klassiske smykker til en moderne kvinde
  • Alder har ingen betydning for om du er en god mor
  • Få fat i et designer herreur, så tiden ikke længere løber fra dig
  • Kom af med uønskede hår for altid med permanent hårfjerning
  • Opnå finansiel sikkerhed og tryghed

Kategorier

  • Beklædning (17)
  • Diverse (35)
  • Hårpleje (9)
  • Hudpleje (7)
  • Ikke kategoriseret (3)
  • Makeup (5)
  • Parfume (1)
  • Personlig pleje (8)

Hvad er Girlsy?

Girlsy er et dansk kvindemagasin. Her på siden finder du guides, tips og tricks, anmeldelser, tests og meget andet indenfor kategorier som hudpleje, hårpleje og makeup.

Seneste indlæg

  • Klassiske smykker til en moderne kvinde 15. marts 2022
  • Alder har ingen betydning for om du er en god mor 10. marts 2022

Søg på siden

Copyright © 2022 · Generate Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Cookie- og privatlivspolitik

Denne side bruger cookies til at forbedre brugeoplevelsen. Læs vores Cookie- og privatlivspolitik for mere information.

Close