Girlsy.dk

Alt til den moderne kvinde

  • Forside
  • Hårpleje
  • Hudpleje
  • Makeup
  • Om Girlsy
    • Kontakt os
    • Cookie- og privatlivspolitik
Hjem » Sådan kommer du godt i gang igen efter ferien

15. august 2017 by Girlsy - Ekspertblogger Skriv kommentar

Sådan kommer du godt i gang igen efter ferien

Sådan kommer du godt i gang igen efter ferien

Efter en lang og velfortjent ferie hvor dagene er gået med at sole sig, drikke kolde drinks og nyde livet, kan det være hårdt at komme i gang igen. Det er både, når det kommer til arbejde, sundhed og den daglige hverdag, at det kan være svært at vende snuden hjem mod Danmark og det travle liv på ny. Heldigvis er der måder, hvor dét er komme i gang igen kan blive en del lettere.

calendar

Hold kalenderen tom

Det kan være utrolig stressende at vende hjem fra sin ferie. Pludselig opdager man, at arbejdsmailen boomer med opgaver, der skal laves, samtidigt med at man ikke har set veninderne i lang tid, og man derfor har lyst til at se dem alle aftener de følgende dage.

Når man er kommet hjem fra ferie og skal starte op på sit liv igen, kan det være utrolig udmattende, og trætheden kan ramme ekstremt hurtigt. Fordi det kan være hårdt og trættende at gå fra 0 til 100 på en enkelt dag eller to, er det netop derfor vigtigt, at du starter roligt op. Det skal forstås i den forstand, at du ikke overbooker dig selv alt for meget. I stedet skal du have tid til at komme hjem og slappe af på den savnede sofa, så snart du har fri. De savnede veninder kan du se løbende, uden det betyder, at hver eneste aften er optaget af diverse aftaler, hvor du skal være på og social.

Lav en to-do liste

Når du kommer hjem fra ferie, er der med sikkerhed en masse ting, du tænker på, du skal huske at gøre. Måske skal vasketøjet ordnes fra din rejse, eller du skal forkæles med en dig-aften, hvor tiden bliver brugt på at lægge neglelak og putte hårkur i det slidte sommerhår. Det kan også være, der er nogle helt specifikke ting, du skal gøre i forbindelse med arbejdet, nu du har været væk i noget tid, eller en tur til lægen er vigtig for at få en klamydiatest efter din skønne sommerflirt.

Sådan en liste kan samtidigt give et godt overblik over, hvad du absolut skal nå – derefter kan du se, hvor meget tid og overskud, du har til alt andet sjov og sociale aktiviteter. Derudover skal du ikke gå rundt og huske dig selv på alle de småting, du ikke må glemme. Listen kan også hjælpe dig med at få fred i hovedet, samtidigt med at du ikke glemmer noget.

Start på en frisk

Måske gik du på ferie træt og udmattet – men nu er du igen hjemvendt, og det kan være den perfekte mulighed for igen at få det bedste ud af hverdagen. Du ser nu hverdagen med friske øjne, hvilket du kan udnytte. Nu kan du være med til at skabe arbejdsglæde, både for dig selv og dine kollegaer. Ikke nok med at det vil gøre dine kollegaers dag bedre, det vil også øge din egen livs- og arbejdsglæde.
Et simpelt smil til en træt kollega eller en hjælpsom gerning kan være det, der skal til – mere behøver det ikke være.

Det behøver ikke nødvendigvis at være arbejdsmæssigt. Det kan også være noget i din fritid, du nu vil forbedre. Måske er du vant til før i tiden konstant at have overtræk. Hvorfor ikke ændre det nu, du er hjemvendt? Det kan være med til at opretholde dit overskud og ikke mindst glæde.

Skrevet i: Diverse

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

  • Produkter der sparer tid i en travl hverdag: Favoritterne lige nu
  • Pigeaftener med stil: Sjove digitale aktiviteter til venindernes aften
  • Casino Night med veninderne: Sådan holder I den perfekte temaaften
  • Gratistilbud online: hvad er værd at kigge på, og hvad er rent fup?
  • Økonomisk frihed: Sådan tager du kontrol over din økonomi

Kategorier

  • Beklædning (17)
  • Diverse (44)
  • Hårpleje (9)
  • Hudpleje (7)
  • Ikke kategoriseret (5)
  • Makeup (6)
  • Parfume (1)
  • Personlig pleje (10)

Hvad er Girlsy?

Girlsy er et dansk kvindemagasin. Her på siden finder du guides, tips og tricks, anmeldelser, tests og meget andet indenfor kategorier som hudpleje, hårpleje og makeup.

Seneste indlæg

  • Produkter der sparer tid i en travl hverdag: Favoritterne lige nu 15. april 2026
  • Pigeaftener med stil: Sjove digitale aktiviteter til venindernes aften 10. april 2026

Søg på siden

Copyright © 2026 · Generate Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log ind