Når vi går foråret i møde, så er det rigtig mange danskeres vedkommende også synonymt med konfirmationer. Dertil hører der sig selvfølgelig en lille gave til konfirmanden, men det er også her, du får chancen for at give en lidt mere personlig hilsen i et kort.
Det kommer selvfølgelig helt an på, hvor godt du kender konfirmanden, men det vil helt sikkert varme om hjertet at få et kærligt kort. Hvis du slet ikke har nogen ideer, så er der masser af råd at hente. Nedenfor kommer en liste over de tre vigtigste ting, du bør skrive i et kort til konfirmanden.
1. En sjov historie om konfirmanden
Hvis du har en god, sjov eller pinlig historie med eller om konfirmanden, men du ikke nødvendigvis har lyst til at holde en tale, så er kortet den perfekte måde at få fortalt denne. Konfirmanden vil med garanti mindes jeres forhold og de gode stunder, I har haft sammen.
2. Skriv om konfirmandens personlighed
Konfirmation er en fest centreret om at fejre den unge mand eller kvinde, og det må godt skinne igennem. Det kan det også sagtens gøres i et lille kort.
Du kan for eksempel nævne, hvad du synes kendetegner konfirmanden eller hvilke gode personlighedstræk, du synes, de har. Det vil helt bestemt få konfirmanden til at føle sig speciel og værdsat.
3. Giv gode råd til livet
Selvom konfirmationen populært sagt markerer konfirmandens indtrædelse i de voksnes rækker, så er der reelt set lang tid, før konfirmanden egentlig kan kalde sig voksen. Det er imidlertid i denne alder at konfirmanden er ved at finde sin egen identitet og tage ansvar for sit liv.
Derfor er konfirmationskortet også et oplagt sted at give konfirmanden nogle konkrete visdomsord med på sin videre færd.