Den digitale tidsalder betegnes af mange mennesker også som vidensalderen. Årsagen er naturligvis internettet, som i løbet af de sidste par årtier har givet uanede muligheder for at tilegne os ny viden. For rent faktisk at kunne få noget ud af mulighederne, kræver det selvsagt, at du har internetforbindelse. Og i nyere tid er flere og flere begyndt at vælge det såkaldte fibernet, når internettet skal bestilles.
Om fibernet
Fibernet leveres til din bolig via et optisk fiberkabel. I modsætning til materialer som for eksempel kobber, er der meget lidt modstand i fiber. Derfor kan du, når du har fibernet, få ekstremt høje hastigheder på dit internet. Fibernet-hastigheder på op til 1.000 Mbit/s er ikke uhørte, og derfor er meget fibernet 100 gange hurtigere end mange andre former for internetforbindelser.
Hvis du ikke har brug for den højeste hastighed, kan du glæde dig ved, at mange udbydere af fibernet også sagtens kan levere fibernet helt ned til 10/10 Mbit/s.
Udbyderne af fibernet
I dag findes der rigtig mange forskellige udbydere af fibernet i Danmark. Dog er det ikke alle udbyderne, der er landsdækkende. Dine muligheder afhænger i høj grad af, hvor i landet du befinder dig. Bor du i en storby, er der masser af mulige udbydere, hvorimod du i de mindre danske byer som regel kun har maks. to udbydere at vælge imellem.
De største udbydere af fibernet i Danmark er Yousee, Stofa, Telia og Telenor. Men selv hvis du bor i et område, hvor disse udbydere ikke leverer, kan du næsten med garanti godt få fibernet fra en anden udbyder.
Priserne på fibernet
Fibernet koster som regel en smule mere end almindeligt bredbånd, og dét skyldes som nævnt ovenfor, at fibernet er noget af det hurtigste internet, der findes. Dog veksler prisen trods alt en del fra udbyder til udbyder. Denne oversigt over udbyderne af det billigste fibernet er et glimrende udgangspunkt, hvis du aldrig har haft fibernet før og søger den mest økonomivenlige løsning.
Kan du få fibernet?
Langt de fleste mennesker kan få fibernet. Men for at kunne få fibernet kræves det, at der er installeret fibernet i dit område. Er du i tvivl om, hvorvidt du kan få fibernet, hvor du bor? Så tal med naboerne om, hvor de får deres internet fra. Og kontakt de potentielle udbydere, før du bestiller. Så er du sikker på, at du får det net, som passer bedst til dig.
Skriv et svar